Ambulant familietilbud til pårørende til misbrugere
Efter informationsmødet er der mulighed for at fortsætte i et ambulant familietilbud for pårørende til misbrugere. Programmet henvender sig til de voksne pårørende.
Du kan følge det ambulante 5-ugers tilbud i Kolding, Aarhus eller Aalborg. Bor et nært familiemedlem i København, er det også en mulighed
Ambulant familietilbud - professionel hjælp til at komme videre
Tilbuddet er bygget op omkring foredrag og gruppesamtaler, og hver af de fem aftner har et tema:
-
Sygdomsbegrebet – hvad er alkoholisme? Diagnose og symptomer
-
Medafhængighed – typiske reaktionsmønstre hos pårørende til alkoholmisbrugere
-
Tilbagefald – hvad stiller man op, hvis misbrugeren tager tilbagefald
-
Kommunikation – nogle regler og anvisninger til en konstruktiv kommunikation i familien
-
Børn af alkoholkere – hvordan påvirkes børn af en opvækst med alkoholisme
I gruppesamtalerne drøftes de udfordringer og problemstillinger, som I oplever i familien i forbindelse med ”det nye familieliv”.
Der er brug for forandring, når familien igen skal blive harmonisk. Det kræver en indsats fra alle at skabe et godt liv efter et liv med misbrug.
Giv jeres familieliv en ny chance ved at deltage i familietilbuddene.
Tilmelding er nødvendig, ring på 70 20 40 80.