Minnesotametoden – effektiv behandling af misbrug
Minnesotakur, Minnesotabehandling eller Minnesotamodellen - kært barn har mange navne. Behandling efter Minnesotametoden er den bedste hjælp, når du er kommet ud i et alkoholmisbrug - eller misbrug af andre stoffer. Minnesotametoden giver dig hjælp og redskaber til alkoholmisbruget, og du får selvrespekten og livskvaliteten tilbage.
Hvis du er motiveret, har vi behandlingen, der kan hjælpe dig eller den, du holder af.
Tankerne bag Minnesotametoden
Centralt i Minnesotametoden er, at alkoholmisbrug - eller alkoholisme - er en lidelse, der har alvorlige fysiske, psykiske og sociale følger – både for den, der har lidelsen afhængige, men også for omgivelserne. Og hvis drikkeriet ikke holder op, bliver det kun værre og værre. Helbredet vil svigte, psyken får det dårligere, og familie-og arbejdsliv ender i ruiner.
Det er for mange være svært at forstå, at alkoholisme er en sygdom. Det kan være svært at forstå, at alkoholikeren ikke bare kan tage sig sammen og lade være, det kan de fleste trods alt.
Tab af kontrol
Men den afhængige har mistet kontrollen og er blevet magtesløs. Netop denne magtesløshed er en stor del af den smertefulde psykiske problematik, der ligger i at være afhængig af alkohol eller andre stoffer. Den følges bl.a. af stærke skyld- og skamfølelser og et lavt selvværd.
Du har sikkert selv oplevet, at du virkelig gerne ville holde op og gøre noget seriøst ved dit drikkeri. Men det er så svært at lykkes med i længden.
Du har et ansvar
At have et alvorligt og behandlingskrævende alkoholmisbrug fritager dig ikke for ansvar, er også én af hovedtankerne i Minnesotametoden.
Når du er klar til at erkende dine alvorlige problemer med alkohol eller andre stoffer, og du har et stærkt ønske om at gøre noget ved det, så er du parat til at tage ansvaret for din sygdom på dig. Og det er også først, når du tager ansvaret og gør noget, at det kan lykkes for dig at få din selvrespekt og livskvalitet tilbage.
Minnesotametoden og WHO
Det er mange år siden alkoholisme blev klassificeret som en selvstændig sygdom af Verdenssundhedsorganisationen WHO. På Tågelund bruger vi WHO’s sygdomsklassifikation – ICD10, når diagnosen afhængighed af alkohol eller medicin skal stilles.
Har du brug for hjælp til at få afklaret, om Minnesotametoden er noget for dig eller en af dine kære, så ring til os på døgntelefon 70 20 40 80.
Kognitiv terapi og Minnesotakur går hånd i hånd
I den moderne behandling efter Minnesotametoden bruger vores terapeuter anerkendte og veldokumenterede terapeutiske metoder. Særlig kognitiv adfærdsterapi er en god hjælp til behandling af afhængighed.
Denne metode tager udgangspunkt i de problemer, du slås med her og nu; du arbejder i dybden med dine tanker, følelser og adfærd; du får redskaber gennem samtaler og gruppeterapi, der kan hjælpe dig til at løse dine problemer.
Meget af det arbejde, der ligger i den kognitive adfærdsterapi, har været en del af Minnesotametoden, siden den opstod i slutningen af 1940'erne.
Minnesotametoden – din rådgiver er ædru alkoholiker
Det giver hele det terapeutiske forløb stor styrke og ægthed, at rådgiverne/behandlerne i denne behandlingsform selv er ædru alkoholikere. Det er af stor vigtighed for et menneske i behandling:
-
At blive mødt af en ligesindet, som du kan identificere dig med
-
At blive mødt af én, der umiddelbart forstår dig og kan leve sig ind i din situation
-
At blive mødt af én, der er i stand til at vise dig en vej ud af din krise, fordi han/hun netop selv har prøvet det og er parat til at dele sine erfaringer med dig
-
At blive mødt af én, der ikke dømmer dig, men til enhver tid behandler dig med respekt og værdighed
Mennesker i behandling er mennesker i kriser, og derfor er det selvfølgelig afgørende, at en rådgiver har kvalifikationer ud over at være ædru alkoholiker.
I en Minnesotakur på Tågelund er det et krav, at alle rådgivere har adskillige års ædruelighed og en indgående faglig uddannelse inden for afhængighed. Sammen med andre professionelle faggrupper - læge, psykiater, psykolog, sygeplejersker, familieterapeut og sygevagter – indgår rådgiverne i et behandlingsteam, der sikrer dig den bedste behandling.
På Tågelund kan du være helt sikker på at komme i professionel behandling for dit misbrugsproblem.
Minnesotakur og 12-trinsprogrammet
Minnesotametoden er inspireret af Anonyme Alkoholikeres 12-trins program og selvhjælpsgrupper, det gælder også vores behandling på Tågelund. I andre dele af verden taler man heller ikke om Minnesotakur eller Minnesotametoden, men om 12-trins behandling.
Når behandlingen er slut, er det vigtigt at holde sin ædruelighed ved lige, vi anbefaler dig derfor at gå til møder i Anonyme Alkoholikere (AA), når du er blevet udskrevet. Der findes AA-møder at i både store og små byer i rundt om i landet.
Bor du i Syd-eller Sønderjylland eller på Fyn, er Tågelund det bedste valg til behandling efter Minnesotametoden.