Behandlingscenter Tjele Svanegården er en del af hjertestarter.dk - hjertestarternetværket

Følg os her:

 

  Få vores nyheder på mail
     
  Få nyheder fra centrene, info mm. på Facebook
     
  Følg vores dagligdag med mere på vores blog
     

Medicinmisbrug – den skjulte afhængighed 

 

Misbrug af medicin er ofte skjult i lang tid. Tjele Tågelund behandler misbrug af medicin

 

Mange danskere oplever at blive afhængige af medicin, oftest receptpligtige smertestillende eller beroligende piller. I mange tilfælde udvikler afhængigheden sig til et decideret medicinmisbrug, og da den fysiske afhængighed er meget stærk, kræver medicinmisbrug professionel hjælp. 

 

Tjele Tågelund har den specialviden, der skal til for at hjælpe dig, hvis du har et medicinmisbrug og måske er blevet afhængig. Vi hjælper mennesker fra hele landet, men på grund af beliggenheden særligt fra Sydjylland, Sønderjylland og Fyn. Tågelund ligger i smukke omgivelser, kun 20 km fra både Kolding og Vejle. Hvis du har et medicinmisbrug og bor i en anden del af landet, kan vi hjælpe med at henvise til et af Tjeles andre behandlingssteder.

 

Medicinmisbrug - vi har ekspertviden i afgiftning og behandling

På vores specialafdeling for afgiftning, Søgården nær Viborg, har vi samlet ekspertviden om netop medicinmisbrug og den rigtige afgiftning. Denne afdeling har en høj bemanding af både læger og sygeplejersker med stor erfaring i afgiftning. Her får du medicinsk hjælp til at lindre abstinenser, og her kan du også få den ro, der er nødvendig i den første tid, når du er på vej ud af dit medicinmisbrug. Der stilles ikke de samme krav, som der gør, når du kommer videre i din behandling af misbruget.

 

Her kommer du til at starte din behandling, indtil du bliver så stabil, at du fortsætte din behandling på Tågelund og få de redskaber og den behandling, du skal bruge for et liv uden medicinmisbrug.

 

Misbrug af medicin - diagnosen og konsekvenserne

Medicinafhængighed har de samme diagnosekriterier som alkoholafhængighed ifølge WHOs ICD-10 diagnosesystem.

 

Men er du alligevel i tvivl om, hvorvidt du har et medicinmisbrug og er blevet  afhængig af det, kan du prøve at tænke tilbage og stille dig selv nogle spørgsmål:

 


  • Har jeg øget mit forbrug? Ofte skal der mere medicin til for at få den samme virkning

  • Hvordan med mit humør og min energi? - har der været ændringer? Er medicinen blevet vigtigere end pligterne i hverdagen?

  • Er jeg begyndt at isolere mig? Ofte ser man, at mennesker med afhængighed af medicin trækker sig socialt.

  • Bliver jeg ved med at tage medicinen, selvom min tilstand i virkeligheden er blevet bedre?

  • Er jeg begyndt at benægte, hvor mange piller, jeg spiser, og fastholder jeg hårdnakket, at jeg har styr på det?


Kan du nikke genkendende til nogle af disse spørgsmål, er det tegn på, at du kan have problemer med afhængighed af medicin eller have udviklet et decideret medicinmisbrug.


Målet for behandling af medicinmisbrug er total afholdenhed fra alle stemningsændrende stoffer, herunder også alkohol, og at hjælpe dig til at genvinde selvrespekten og få en forbedret livskvalitet.

 

Ring og få en uforpligtende snak, eller aftal et forbesøg, så du kan få afdækket, om du har udviklet et misbrug af medicin. Telefonen er døgnbemandet på 70 20 40 80.

 

Det er svært at erkende et medicinmisbrug

Misbruger man medicin, går der tit mange år, før man erkender problemet og indser, at det er nødvendigt at få hjælp.

 

Det kan der være mange grunde til.

 

En af de grunde, der ofte bliver nævnt er, at den medicin, man er blevet afhængig af, er udskrevet af lægen, og derfor må det være rigtigt, man får den. Det har det sikkert også været på et tidspunkt, men af forskellige grunde er man bare blevet ved med at få pillerne, og der er udviklet et medicinmisbrug eller afhængighed af medicinen.

 

En anden grund er, at man er bange for, hvad der kommer til at ske, når man slipper medicinen.

 

At have et misbrug af medicin kan være langt mere skjult end misbrug af alkohol - det lugter ikke, og man har måske en god forklaring på, at det er nødvendigt.

 

Der er svært at sige noget præcist om antallet af danskere, der er afhængige af medicin, men Sundhedsstyrelsen skønner, at det drejer sig om mindst 100.000 – og sandsynligvis mange flere.

 

Tyske undersøgelser har vist at medicinmisbrug har overhalet misbrug af alkohol i Tyskland. Der er næppe nogen grund til at tro, at det er anderledes i Danmark.

 

Husk, du kan altid ringe og få en helt uforpligtende samtale om dit forbrug af medicin, eller hvis du er bekymret for, om en pårørende har et medicinmisbrug. Telefon 70 20 40 80 har døgnåbent året rundt.