Behandlingscenter Tjele Svanegården er en del af hjertestarter.dk - hjertestarternetværket

Følg os her:

 

  Få vores nyheder på mail
     
  Få nyheder fra centrene, info mm. på Facebook
     
  Følg vores dagligdag med mere på vores blog
     

Misbrug af sovemedicin og beroligende medicin

 

 Misbrug af sovemedicin og beroligende medicin - en afhængighed, der udvikles hurtigt. Tjele Svanegården i Korsør hjælper dig.

 

At have et misbrug af sovemedicin og beroligende medicin som benzodiazepiner kan være meget invaliderende både for den, der er har misbruget og for omgivelserne. Det kræver professionel hjælp at komme ud af et misbrug eller bare et langvarigt forbrug af sovemedicin eller beroligende medicin af benzodiazepin-gruppen.

 

Hvis du har et misbrug af sovemedicin eller beroligende medicin skal du i døgnbehandling, så du kan blive nedtrappet på den bedste og mest skånsomme måde. Afgiftningen foregår efter et nøje planlagt nedtrapningsskema, og du kontrolleres af og taler jævnligt med læge og sygeplejerske om din nedtrapning. Nedtrapningen er ofte langvarig, da benzodiazepiner kun langsomt udskilles, og den kan være drøj at komme igennem både fysisk og psykisk.

 

Du skal vide, at vi har stor erfaring med behandling af afhængighed, alle vores behandlere er professionelle og veluddannede, og vi har gode resultater med at behandle mennesker med misbrug af sovemedicin eller beroligende medicin.

 

Misbrug af benzodiazepiner bliver hurtigt til afhængighed

Siden 1960'erne har benzodiazepiner været et meget brugt middel til behandling af angst, nervøsitet, søvnløshed og epilepsi. Medicinen har en god virkning på disse tilstande, og samtidig er det et middel, der er svært at bruge i selvmordsøjemed.

 

Imidlertid er der det problem, at du selv efter kort tids brug kan blive afhængig af denne type sovemedicin eller beroligende medicin. Det gælder både en fysisk og psykisk afhængighed af pillerne, og her taler vi om så lidt som et par uger. Der er toleransudvikling, hvilket betyder, at der skal mere og mere til for at få en virkning, og du får abstinenser, hvis du prøver at holde op med at tage pillerne.

 

Har forbruget af medicin stået på i lang tid er der ud over toleransudvikling også en lang liste af bivirkninger, som f.eks. dårligere funktionsevne, en fornemmelse af at gå i en osteklokke, mangel på energi og ændringer i ens følelsesliv for blot at nævne nogle af bivirkningerne, hvis du har et misbrug af benzodiazepiner.

 

Forbruget af sovemedicin og beroligende medicin af benzodiazepin-typen har været faldende over en årrække, netop fordi man så hurtigt bliver afhængig af medicinen. Siden 2008 har Sundhedsstyrelsen desuden pålagt lægerne indberetningspligt, når medicinen udskrives.

 

Få hjælp, hvis du er blevet afhængig af medicin

Afhængighed af medicin kan have alvorlige konsekvenser, og ofte er det de pårørende, der først erkender, at der er tale om et alvorligt problem. Derfor får vi også mange henvendelser fra pårørende til medicinafhængige, der ønsker hjælp til at tage hånd om problemet. Hos Tjele har vi mange års erfaring med at hjælpe folk ud af afhængighedsproblemer. Er en af dine pårørende eller du selv blevet afhængig af benzodiazepiner eller lignende sovemedicin eller beroligende medicin, er der hjælp at hente. Vi tager hånd om din afvænning, du får medicinsk behandling for dine abstinenser, og du får den nødvendige ro, der skal til, for at komme på højkant igen. Samtidig hjælper vores erfarne misbrugsbehandlere dig til at få den nødvendige indsigt og strategier, som du skal bruge, når behandlingen er afsluttet, og du skal fortsætte dit liv uden medicinmisbrug.