Behandlingscenter Tjele Svanegården er en del af hjertestarter.dk - hjertestarternetværket

Følg os her:

 

  Få vores nyheder på mail
     
  Få nyheder fra centrene, info mm. på Facebook
     
  Følg vores dagligdag med mere på vores blog
     

Tjele Tågelunds familietilbud for pårørende til alkoholikere

 

Tjele Tågelunds familietilbud - et tilbud til hele familien om pårørende behandling.

 

Vi ved, at livet med en afhængig påvirker hele familiens trivsel, derfor har Tjele Tågelund en række tilbud til pårørende til en alkoholiker eller misbruger af fx hash, kokain eller medicin. Tilbuddene er delt op, så nogle tilbud henvender sig til de voksne pårørende, andre til børnene og de unge. Og til børn og unge, der bor i Jylland, har vi det helt særlige tilbud De Små Skuldre.

 

Hjælp dig selv - hjælp din familie - ved at deltage i familiebehandlingen for pårørende.

 
Familietilbud - Er du pårørende til en afhængig?

Mange familier har været på sammenbruddets rand. Når et menneske med misbrug af alkohol, medicin eller andre stoffer kommer i behandling, opleves det som oftest som en kæmpelettelse for de pårørende. Tit har det stået på i mange år og er blevet værre og værre. I familien har I måske kæmpet for at få det hele til at hænge sammen - og kæmpet med eller mod den afhængige. Nederlagene har været mange.

 

Du oplever det måske i første omgang som endnu et nederlag, at alt det du som pårørende har kæmpet for i forhold til den afhængige, og som er mislykkedes for dig, hurtigt begynder at ske i behandlingen.

 

Nogen stiller spørgsmålet - hvad har jeg gjort forkert? Svaret er: du har ikke gjort noget forkert, men du har været magtesløs over for dit familiemedlems afhængighed.

 

Andre pårørende til alkoholikere stiller spørgsmålet - hvorfor skal jeg også i behandling? det er ikke mig, der er har drukket.

 

For at familien igen skal kunne trives, har alle i familien brug for hjælp. Brug for pårørende behandling - et forum, hvor de kan få sat ord på tanker og svære følelser. Brug for et fællesskab med andre, der er pårørende til alkoholikere eller misbrugere.

 

Du kan trygt ringe til os, hvis du er en fortvivlet pårørende til en alkoholiker. Vi kender problemstilingerne. Ring 70 20 40 80 og tal med et menneske, der kan hjælpe dig videre.

 

Som pårørende til en alkoholiker har du brug for et familietilbud

Den afhængige har brug for behandlingen af misbruget, de pårørende har brug for familiebehandlingen. Når I begge har fået hjælp, får I som en tillægsgevinst skabt en fælles platform, som kan være en stor hjælp og støtte for hele jeres familie.

 

Vi ved, at det har kæmpestor betydning for det samlede behandlingsresultat, at også du, som pårørende til misbrugeren, får hjælp.

 

Familiebehandlingen for pårørende til alkoholikere forløber dels som undervisning, dels som gruppeterapi. Vi kan også formidle et forløb hos psykologer der har indgående kendskab til afhængighedssygdomme.
 

Tjele Tågelunds familietilbud foregår ambulant i enten Kolding, Aarhus eller Aalborg, hvad der nu er tættest på din bopæl. Rådgiverne i familietilbuddet for pårørende til alkoholikere er alle erfarne familierådgivere eller terapeuter.