Behandlingscenter Tjele Tågelund - Værelser og faciliteter
Der er plads til 18 patienter i behandling på behandlingscenter Tjele Tågelund. Alle tilbydes enkeltværelse. Værelserne er rummelige og rare og med god skabsplads. Desuden råder centret over et antal helårshytteboliger til udslusningsbehandlingen.
Vi har en rigtig hyggelig dagligstue, pejsestue med fritliggende bjælker, spisesal med loft til kip, PC-rum, dejlig gårdsplads med en fritstående terrasse og gode undervisningsfaciliteter.
Rygning på behandlingsstedet foregår udendørs.
Det er tilladt af medbringe mobiltelefon, et musikinstrument eller en bærbar PC, hvis man følger de retningslinjer, centret har udstukket for opbevaring og brug af disse. De skal opbevares og bruges på eget værelse, dog kan man bruge et eventuelt musikinstrument på fællesområdet efter aftale med personalet. Gamer PC må ikke medbringes.
Det er en forudsætning, at telefon og bærbar PC ikke forstyrrer ens behandling.
Som en del af alkoholbehandlingen og fællesskabet på behandlingscenter Tjele Tågelund tager alle del i de daglige pligter på stedet. Det kan være at dække bord, sætte i opvaskemaskine, vande blomster eller svinge støvsugeren. Har du det dårligt fysisk eller psykisk i en periode, kan du nøjes med en af de mindre pligter.
Alle sørger for oprydning og rengøring af eget værelse.
Behandlingscenter Tågelund ligger naturskønt og fredeligt mellem Kolding og Vejle, og vi har især klienter fra det sydlige Jylland og Fyn. Du er altid velkommen på et forbesøg, så du kan hilse på os og se faciliteterne på vores behandlingssted. Forbesøg aftales på telefon 70 20 40 80.