Behandlingscenter Tjele Svanegården er en del af hjertestarter.dk - hjertestarternetværket

Følg os her:

 

  Få vores nyheder på mail
     
  Få nyheder fra centrene, info mm. på Facebook
     
  Følg vores dagligdag med mere på vores blog
     

Voksne børn af alkoholikere - en særlig problematik

 

Voksenbarn af alkoholiker - vi har grupper, der koncentrer sig om denne problematik

 

Voksne børn af alkoholikere har ofte ondt i sjælen og bliver ved med at have det i mange år. At være voksenbarn af en alkoholiker er en særlig betegnelse, der dækker over voksne børn af en eller flere forældre med afhængig. Afhængighed kan jo være andet og mere end afhængighed af alkohol.

 

At vokse op med en afhængig forælder har store konsekvenser for børn, og som voksen er du fortsat barn af en alkoholiker. Voksne børn af afhængige kæmper derfor ofte med svære problemer livet igennem.

 

Det gælder i særlig høj grad voksne børn, der har en forælder, der stadig har et aktivt misbrug, det gælder voksne børn, hvis forælder har haft mange tilbagefald, og det gælder i et vist omfang også voksne børn, hvis forælder faktisk er blevet ædru eller clean. Voksne børn af afhængige kan have mange ubearbejdede problemstillinger og komplekser, som forhindrer dem i at leve et tilfredsstillende liv.

 

Grupper for voksne børn af afhængige

Behandlingscenter Tjeles Familieafdeling har holdt flere kurser for voksne børn af afhængige gennem årene. Det gør vi fortsat, men fremover tilbyder vi også særlige grupper målrettet til voksne børn af alkoholikere.

 

I Aarhus er der en gruppe for voksne børn centralt i Tjeles afdeling på havnefronten. Er du under 25 år er tilbuddet gratis i forbindelse med projektet De små skuldre.

 

De voksne børn af alkoholikere, der har det sværest, er dem, der ikke tidligere har modtaget hjælp til at bearbejde svære følelser omkring svigt og tab. Mange har stor nytte af at deltage i en gruppe for voksne børn af alkoholikere, hvor de kan møde ligesindede og få professionel rådgivning.

 

Ring og hør nærmere om tilbuddene til de voksne børn af afhængige på 70 20 40 80. Telefonerne er døgnåbne.

 

Typiske kendetegn hos voksne børn af alkoholikere 

Voksne børn af alkoholikere har en udpræget selvværdsproblematik. De har svært ved at mærke sig selv og sætte ord på egne følelser. Selvværdet og identiteten hentes ofte gennem arbejde eller gennem at gøre sig ekstrem dygtig inden for et område. En stræben efter det perfekte, der naturligvis kun opleves glimtvis. Når det ikke lykkes, er det ved til bålet med det lave selvværd og den lave selvfølelse.

 

Voksne børn af afhængige føler sig ensomme, udenfor og anderledes. De kan have meget svært ved at knytte dybe, meningsfulde relationer til andre på grund af de mange tab og svigt, de har oplevet.

 

Voksne børn af afhængige er blevet tidligt voksne, fordi de har skullet tage ansvar i en afhængig familie, fra de var børn.

 

Voksne børn af afhængige har ofte en stor, uforløst vrede.

 

Listen kunne sagtens fortsættes, for problemstillingerne for dig, der er vokset op med en far eller mor, der drikker, kan virke uoverskuelige. Heldigvis er der hjælp at få. 

 

Lad ikke tiden gå og problemerne vokse sig større. Måske er den hjælp, vi tilbyder, lige dét, du mangler. Ring til os på 70 20 40 80. Vi har rådgivere ved telefonen døgnet rundt.